Nyheder

Gulf Racing tog en stærk 5. plads

Ved dette års Le Mans 24 Hours var Gulf repræsenteret af Gulf Racing holdets blå og orange Porsche 911RSR GTE. Holdet, som deltog i løbet for første gang, tog en stærk femte plads i GTE AM klassen.

 

Matt Beers (hold manager): "This was a great race for us - to have the car run so well for 24 hrs and for all three drivers to put in the reliable and consistent performances they did, we couldn't have asked for more. The pit stop crew were outstanding, the car was reliable and quick, we can only be pleased with the outcome and the valuable points from 3rd place in the WEC result too."

 

Mike Wainwright (kører og hold ejer):  “A great achievement for all involved. As always the car was immaculately prepared and a pleasure to drive. I would like to thank everyone involved, including Porsche and Gulf Oil International for their continuous support.”

 

Læs mere

Manchester United vinder FA Cup 2016

D. 21. maj 2016, foran 90.000 tilskuere og estimeret en halv millard tv-seere, lykkedes det Manchester United at vinde FA Cup trofæet for 12. gang.

I en kamp der gik i forlænget spilletid, efter 1-1 i ordinær spilletid, viste Manchester United de samme værdier som Gulf også står for.

Kvalitet, udholdenhed og passion.

Holdet viste den fornødne og helt rigtige sportslige mentalitet ved at komme tilbage i en kamp de var bagud i, indtil 12 minutter før tid, hvor Juan Mata helflugter bolden i nettet og sikrer forlænget spilletid.

Intens og nervepirrende
En forlænget spilletid der bød på op- og nedture qua Chris Smallings røde kort efter 105 spilleminutter. Og en altoverskyggende optur 5 minutter senere, da Jesse Lingard kanonerer bolden i mål og sørger for, at alle holdkammeraterne kan brøde ud i jubel og løfte trofæet efter 120 minutters intens fodboldkamp.

Prestigefyldt sejr
FA Cup´en er en af de mest prestigefyldte cup-turneringer man kan vinde i hele Europa, og det giver samtidig også adgang til en masse sportslige og kommercielle begivenheder i sæsonen 2016/2017.

Først og fremmest giver sejren adgang til Europæiske kampe igen næste år. Manchester United vil nemlig være kun 1 af 3 hold, der vil repræsentere England i Europa League næste år.

En anden yderst spændende mulighed, er at de nu skal møde de nykårede engelske mestre fra Leicester City, hvor de skal dyste om Community Shield trofæet.

Alt i alt en stor sejr for Manchester United. Og en stor sejr for Gulf.

Læs mere

Gulf indgår nyt samarbejde med fodboldklubben Manchester United

Gulf International har valgt at indgå et nyt og spændende samarbejde med fodboldklubben Manchester United.

Der kan læses mere om udmeldeingen på Manchester Uniteds hjemmeside eller hos Gulf lige her.

 

Læs mere

Nye, smarte Gulf-fedtpatroner til tunge maskiner

Med fire nye fedtpatroner fra Gulf, der tømmes via vakuum, giver DLG Energi og DCC Energi landmænd og entreprenører en nem og renlig smøreløsning, der eliminerer problemer med luftlommer,  fedtspild og risiko for skidt i kuglelejer.

I samarbejde med Gulf International introducerer Danmarks største energisupermarked, DCC  Energi og DLG Energi, fire smørefedtprodukter i ny type brugervenlige fedtpatroner til vedligeholdelse af tunge maskiner i landbruget og entreprenørbranchen.  

Dermed imødekommer selskaberne, som i dag er samlet i et joint venture under navnet DCC Energi, en stor efterspørgsel fra landmænd og entreprenører, som ønsker en nem og effektiv smøremetode med kvalitetsfedtpatroner fra Gulf.

Sammen med de nye fedtpatroner introducerer DCC Energi også en speciel ’enhåndsfedtpresser’, som er skræddersyet patronerne, der også kaldes Lube Shuttle-patroner.

Fedtpatronerne er med gevind og derfor ekstra brugervenlige, da vedligeholdelsesarbejdet i marken eller på byggepladsen kan udføres uden, at man står med en klistret fedtsprøjte i hånden. Og så betyder tømningen med vakuummet, at luftlommer i patronen undgås, og at der er mindre spild, fordi patronerne tømmes helt hver gang.

”Da fedtpatronerne tømmes via vakuum undgår du luftlommer og det grisseri, som luft tit medfører. Og du slipper helt for problemer med manuel udluftning af sprøjten. Dermed fjerner vi også risikoen for, at skidt i form af jord eller sand forurener fedtet og i sidste led ender i de kuglelejer, du forsøger at vedligeholde”, forklarer Niels Peter Lund-Boyschau, salgschef, smøremidler i DCC Energi.

Gulfs fire nye fedtpatroner kom til salg hos DCC Energi og DLG Energi i januar 2016. De sælges enten som et sæt med en fedtpresser og en kasse med 12 patroner eller separat i en kasse med 12 stk.

Om de nye produkter

Gulf Crown USG 2,5 - velegnet til hårdt belastede industrielle smøreopgaver, hvor vand og udvaskning er et problem. Fx på tunge køretøjer, der arbejder udendørs i våde og snavsede omgivelser. Har forbedret rustbeskyttelse, meget høj bæreevne, god oxidations stabilitet og fremragende vandbestandighed.  Ligeledes særligt velegnet til marine smøreopgaver.

Gulf Crown LC 2  - god ved høje temperaturer og har en meget god mekanisk stabilitet, en høj bæreevne og en god korrosionsbeskyttelse. Velegnet til både industrielle og automotive smøreopgaver bl.a. hjullejer.

Gulf Crown EP 2 - topkvalitet multifunktions EP-fedt, som giver god mekanisk stabilitet, høj bæreevne og korrosionsbeskyttelse. Anvendes til både industrielle og automotive smøreopgaver og er velegnet til en bred vifte af glide- og rulningslejer.

Gulflex EPG 2 - universal "moly/sort" fedt, der giver god stabilitet, høj bæreevne og korrosionsbeskyttelse. Velegnet til hårdt belastede, langsomtgående lejer samt til våde miljøer. Tilsætningen af faststof smøremidlerne, molybdendisulfid og grafit giver ekstra beskyttelse.

For mere information

Salgschef, smøremidler i DCC Energi, Niels Peter Lund-Boyschau, T: 4558 0103, M: np@dccenergi.dk

Læs mere

Cookies på gulf.dk

Ok

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og vurdere brugen af de enkelte elementer af gulf.dk. Ved at klikke videre på gulf.dk accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere om vores cookiepolitik her